Stabens sidste weekend

Denne weekend havde staben den tredje og sidste planlægningsweekend sammen. Vi fik pudset vores brynjer, skærpet vores økser og vasket vores pels-kapper. Vikingerne er klar til at indtage Sydfyn, og vi håber at guderne vil stå os bi.

Der blev printet, tegnet, klippet, syet, prøvet, testet, tjekket og alverdens andre småting, så vi nu føler os klar til at holde årets fedeste sommerlejr. Det eneste vi mangler er blot en uge med godt vejr. Vi har naturligvis bedt til vejrguderne, Njord og Frej, men som de fleste ved, er det danske sommervej lunefuldt. Vi mistænker stærkt disse to guder for at lide af humørsvingninger, men hvem ved?

Vi ville gerne gå i detaljer med vores fantastiske kreationer, men det må blive en overraskelse til jer alle sammen - især jer der kommer under lejren.
Så disse billeder vi har valgt, afslører ikke for meget.

Naturligvis lavede vi lejrbål, og naturligvis skulle det gå ud over nogen. Men altså, der var stor enighed om at læbestift klædte både Nicolai og John.


Latterbrølene var sikret!!!

Og til alle jer der tænker, at vi kogte indenfor i al vores planlægning og nusseri. Og ja, det gjorde vi til tider. Så vi kan med garanti sige, at den lokale Dagli' Brugsen oplevede en mærkbar stigning i salg af is.


Venner, i spærrer for udsigten

- Camp Korinth Teamet


Kommentarer