Vi ved ikke med jer, men vejret her har været ret trist i dag. Men hvornår har det nogensinde slået et par spejdere ud?
Derfor synes vi det var oplagt at bringe et ægte solskinshistorie. I år har Camp Korinth fået den største tilslutning nogensinde, og det er vi naturligvis utroligt glade for. Hele 70 børn har i år valgt at spendere en hel uge sammen med os. Så selv ikke dette småtriste vejr, kan ødelægge vores skønne sommerhumør. Nogle fra staben var faktisk så lykkelige, at de brød ud i en fælles jubeldans sidst vi så hinanden.
Ser de godt ud, eller ser de bare godt ud?
For at være ærlige, blev vi taget lidt med bukserne nede. Vi havde aldrig drømt om at vi skulle nyde så mange unge menneskers selskab denne sommer. Forleden, da vi strøg og talte vores tørklæder, opdagede vi til vores skræk, at vi ikke havde nok.
Åh nej, hvad gør vi???
Men det skal ikke tage pusten fra os. Så vi skaffede straks det første og det bedste stof, og gik ellers i gang med at klippe og sy.
Vi kan introducere denne flotte variant i år :)
Bare rolig, Stine har en symaskine
Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget, for nu har vi den ære, at vi kan glæde os endnu mere til at holde årets bedste lejr for endnu flere mennesker. Vi glæder os til at se jer!
- Camp Korinth Teamet
Kommentarer
Send en kommentar